24. april 2024

Orø Kro. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Selskabet Orø Kro og Kursuscenter ApS er blevet erklæret konkurs. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Selskabet Orø Kro og Kursuscenter ApS er blevet erklæret konkurs. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
En sag om manglende løn og feriepenge er nu endt med, at Orø Kro og Kursuscenter ApS er blevet erklæret konkurs.

Det skete ved fogedretten i går efter begæring fra fagforeningen 3F, som har fire medlemmer, der, ifølge fagforeningen, tilsammen har knapt en halv million kroner tilgode.

Ifølge faglig sekretær hos 3F, Verner Dehn, var der ingen penge i selskabet til at dække de fire medlemmerns manglende løn og feriepenge. De må derfor nu vente på, at Lønmodtagernes Garantifond behandler deres sager, så de kan få deres løn.

Kroen kører videre
Selvom selskabet Orø Kro og Kursuscenter ApS er blevet erklæret konkurs, så er det ikke ensbetydende med, at øens kro lukker. Et nyt selskab, Orø Kro & Hotel Aps med en ny forpagter, driver nemlig kroen videre.

Læs også: Fagforening vil begære Orø Kro og Kursuscenter ApS konkurs