23. april 2024

Socialdemokraternes Solvej Pedersen (tv.) i debat med Venstres Bjarne Kongsted (th) - det hele styret af Holbaekonline.dks Jesper von Staffeldt (i midten). Foto: Michael Johannessen.

 Socialdemokraternes Solvej Pedersen (tv.) i debat med Venstres Bjarne Kongsted (th) - det hele styret af Holbaekonline.dks Jesper von Staffeldt (i midten). Foto: Michael Johannessen.

Socialdemokraternes Solvej Pedersen (tv.) i debat med Venstres Bjarne Kongsted (th) – det hele styret af Holbaekonline.dks Jesper von Staffeldt (i midten). Foto: Michael Johannessen.
Debatten er på det højeste hvad angår Holbæk Arena både blandt politikere, idrætsforeningerne og ikke mindst pressen. Timen nærmer sig, og timen kan være det næste byrådsmøde d. 12. november.

Holbaekonline.dk havde lørdag d. 1. november sat to kombattanter stævne på Orøfærgen: Solvej Pedersen (A) fra St. Merløse og Bjarne Kongsted(V) fra Svinninge.

Bjarne Kongsted var ikke i tvivl om hvad kan val, når Arenaspørgsmålet skal behandles i byrådet, og det er Venstres gruppe tilsyneladende heller ikke, selv om der efter Bjarne Kongsteds udtalelse ”bliver råbt og skreget lidt i hjørnerne”.

Anderledes står det til i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Selv Solvej Pedersen har endnu ikke truffet sin beslutning, og gruppen er, fortæller hun, delt i 3 næsten lige store grupper: Dem der er for, dem der er imod og så tvivlerne. På et kommende gruppemøde skal det afgøres om man må stemme efter hjertet, eller der skal indføres parti-diciplin. Må man stemme efter hjertet, så bliver der flertal for en Arena.

De to kombattanter havde en meget rolig og saglig debat på færgen, og selv Deres udsendte – som troede han havde hørt næsten alt om Arenaen, der er værd at vide – blev overrasket.

Her er et par smagsprøver:

Bjarne Kongsted: Hvis man fortæller om Arenaen på en sober måde, så vil projektet ikke blive skudt ned med flammende overskrifter.

Solvej Pedersen: Hvad er det egentlig vi siger ja til?

Bjarne Kongsted: Holbæk skal ikke være middelmådighedens Holbæk, der skal være nogle fyrtårne, der lyser op.

Solbej Pedersen: Det er svært at være politiker i denne sag.

Se selv hvad de to politikere sagde i videoen herunder – bør ses i HD-kvalitet – og er den for lang, så bid den over i to dele.

2 thoughts on “Web-TV: Holbæk Arena – Der bliver råbt og skreget lidt i hjørnerne

  1. God og saglig debat, hvor Bjarne Kongsted havde de klareste udmeldinger. Kom nu byråd: Vis nu I har mod og visioner til at udvikle kommunen. Lad os få nogle nye idrætsfaciliteter, der ligger samlet. Det har vi savnet i mange år.

  2. Når der nu helt åbenbart er så meget forvirring, uvidenhed og uvished blandt politikerne hvorfor skal de så partout tage stilling til sagen nu – istedet for at vente til den er helt belyst?

Comments are closed.