28. marts 2024

Mange borgere og forretningsforbindelser mødte frem til rejsegildet for den nye Expert-forretning i Jyderup. Foto: Skadestedsfotograf.dk - Johnny D. Pedersen.

Mange borgere og forretningsforbindelser mødte frem til rejsegildet for den nye Expert-forretning i Jyderup. Foto: Skadestedsfotograf.dk - Johnny D. Pedersen.
Mange borgere og forretningsforbindelser mødte frem til rejsegildet for den nye Expert-forretning i Jyderup. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.
For et år siden udbrændte Expert-forretningen i Jyderup under en voldsom brand. I går blev der så holdt rejsegilde for den nye forretning.

Natten til den 11 oktober sidste år udbrød der brand i ejendommen som husede Expert-forretningen. Branden opstod på 1. sal og bredte sig til butikken i stueetagen.

Branden var så voldsom, at brandvæsnet i Jyderup måtte tilkalde assistance fra Holbæk, Snertinge, Ruds Vedby, Kalundborg, Sorø og fra Beredskabet i Næstved.

Så voldsomt så det ud, da den gamle Expert-forretning brændte. Foto: Skadestedsfotograf.dk -  Johnny D. Pedersen.
Så voldsomt så det ud, da den gamle Expert-forretning brændte. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.

Beboerne i nabobygningerne blev evakueret, da man en overgang frygtede at ilden ville brede sig til flere ejendomme.

Heldigvis kom ingen mennesker noget til ved branden, som her et år efter, kunne opleves eller genopleves i et fotoudstilling i den nye forretning i forbindelse med fredagens rejsegilde.

Rejsegildet blev åbnet for alle klokken 15 og der var mange borgere og forretningsforbindelser som benyttede muligheden for at komme ind og se de nye lokaler for Expert og Punkt 1 og samtidig ønske indehaver Anders Baagland tillykke med de nye lokaler.

Der var fadøl, sodavand, vin og snack til de fremmødte – og så var der sørger for tilbud til kunderne, som kun gjaldt denne dag.

Læs også: Voldsom brand hos Expert i Jyderup (11.10.2013)

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.