Medie: Familier har ikke tillid til bostedet Tornhøj

Flere beboeres familier har så lidt tillid til det kommunale bosted Tornhøj i Jyderup, at de vil have deres familiemedlemmer væk. Det fortæller TV2/Øst.

Ifølge den regionale tv-station, så pakkede familien til 60-årige Poul Erik Tønnessen i dag hans ting og flyttede ham til et andet bosted til den udviklingshæmmede mand.

– Vi har fået nok. Jeg har ikke tillid til Tornhøj mere, og det er også på den baggrund, at vi vælger at flytte Poul Erik, siger niece og værge Bente Tønnesen, til TV2/Øst.

Holbæk Kommune har efter en række kritiske indslag og artikler om bostedet i sommers, taget initiativ til at lave ændringer på stedet efter en intern undersøgelse af forholdende, bl.a. har man besluttet at forbedre de ansattes faglighed.

Men der har ikke hjulpet på de pårørendes tillid:

– Jeg kan ikke se nogen forandrig. Men det er jo klart, de kan jo sikkert ikke bare fyre alle dem, der er ufaglærte og så ansætte nogle faglærte. Så jeg tænker, at det er jo noget, der kommer til at tage tid, og det kommer til at tage lang tid. Det kan vi ikke vente på, siger Bente Tønnesen til TV2/Øst

Tema: Bostedet Tornhøj

Skriv et svar