28. marts 2024

Søndag eftermiddag kørte politiet til Chr. F. Jensensvej i Jyderup, hvorfra man havde fået en anmeldelse om, at der var et indbrud i i gang i et skur.

Den årvågne anmelder og skurets ejer fulgte efter gerningsmanden og kunne guide politiet til Nyvej, hvor de havde truffet gerningsmanden med koster, der var stjålet fra skuret på Chr. F. Jensensvej og muligvis et andet gerningssted.

Gerningsmanden – en 31-årig mand fra Jyderup – blev anholdt og taget med på politistationen til afhøring.

Den 31- årige er blevet løsladt igen, han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.