19. april 2024

Lørdag aften ved 21-tiden bemærkede en politipatrulje en bil som kørte uden tændte lygter på motorvejen omkring afkørsel 14 Ringstedvej ved Roskilde.

Bilen blev ført af en 43-årig mand fra Holbæk, som politiet mistænkte for at være påvirket af narkotika under kørslen. Han blev derfor anholdt så der kunne udtages en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Ved ransagning af bilen fandt politiet ca. 1 gram hash og ganske lidt skunk,
hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 43-årige blev løsladt efter afhøring, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analysen af hans blodprøve foreligger.