25. april 2024

Efter flere klager leder Holbæk Kommune nu efter et nyt firma, som kan stå for handicaptransporten i kommunen. Det skriver TV2/øst.

Ifølge TV2/Øst havde HB Bus svært ved at leve op til kontrakten med kommunen. Bl.a. kunne busserne være forsinket, komme for tidligt eller helt glemme at tage børn med.

Firmaet overtog kørslen den 11. august.

TV2/Øst skriver, at HB Bus i torsdags lovede at få styr på problemerne, men at det ikke er sket og derfor leder Holbæk Kommune nu efter en ny leverandør.

Kilde: TV2/Øst