20. april 2024

Optagelserne til Dansk-top-scenen foregik i denne uge på restaurant Strandlyst i Vig. Foto: TV Vestsjælland.

Optagelserne til Dansk-top-scenen foregik i denne uge på restaurant Strandlyst i Vig. Foto: TV Vestsjælland.
Optagelserne til Dansk-top-scenen foregik i denne uge på restaurant Strandlyst i Vig. Foto: TV Vestsjælland.
Nogle mennesker elsker dansk-topmusik, andre elsker at hade den slags musik. Men uanset smag og behag, så kan man to gange om ugen opleve danske kunstnere på Lokalkanalen nemlig onsdag kl.21 og lørdag kl. 21.30. Og der bliver kun sunget på dansk.

Dansktoppen som begreb opstod for mere end 40 år siden på DR, og en af de mere kendte studieværter var Jørgen Hjorting, bedst kendt fra programmet De ringer, vi spiller. Dansktoppen var et meget populært program, og det var meget vigtigt for danske musikere at ligge på denne liste, hvis man ville have et engagement rundt om i landet på kroer, forsamlingshuse m.m. Men som musikeren “Lille Palle” sagde under et interview med Deres udsendte på Orø: Så blev programmet standset i Rosenørns Alle, fordi det ikke faldt i DR´s smag, hvor der var ansat alt for mange skolelærere og Jazzfolk.

Programmet er henvist til en af DRs DAB-kanaler, men alligevel er dansk top-genren ikke afgået ved døden.

Skjold Christensen fra TV-Vestsjælland har taget tråden op og i gennem flere år optaget programmet “Dansk Top Scenen” “live” rundt om på kroer og forsamlingshuse i det ganske land. I denne uge foregik det på restaurant Strandlyst i Vig, og resultatet bliver et par udsendelser af en halv times længde de kommende onsdage og lørdage.

Hvis du er dansktopsanger og har lyst til at medvirke i disse udsendelser, så kontakt Skjold Christensen på tlf. 40503050

1 thought on “Så kører Dansk Top Scenen for fuld kraft på Lokalkanalen

  1. Hej!
    Det var en rigtig hyggelig aften med masser af gode kunstnere.
    Det er nogle rigtig gode programmer der bliver lavet.

Comments are closed.