18. april 2024

Martin Koch er blevet udnævnt til Årts Profil i 2. Division Øst. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Martin Koch forlader Nordvest FC efter denne sæson og starter i stedet hos FC Helsingør. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Martin Koch forlader Nordvest FC efter denne sæson og starter i stedet hos FC Helsingør. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Nordvest FCs topscorer, Martin Koch, forlader klubben for at starte hos FC Helsingør.

Det sker selvom han havde kontrakt for den kommende sæson med Nordvest FC – eller Holbæk B&I, som klubben skifter navn til efter sommerpausen.

Ifølge HB&I´s elitechef Asger Madsen har to ting har været afgørende for beslutningen om at sælge Martin Koch:

– Den første er, at han selv udtrykte et ønske om at rykke et niveau op rent sportsligt. Vi må erkende, at Helsingør er længere fremme i deres sportslige set up, end HB&I er. Helsingør har en anden økonomi og en klar målsætning om at spille med op oprykning til den kommende sæson. Den anden vigtige faktor for salget er selvfølgelig, at Martin fylder tungt i vores begrænsede spillerbudget. Salget af Koch har givet os en transferindtægt som giver os mulighed for enten at tilføre eller fastholde to-tre andre spillere med divisions-niveau, siger Asger Madsen til Holbæk B&Is hjemmesiden.

Men, tilføjer elitechefen:

– Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det er en ønskesituation, at vi sender en fantastisk fyr med en masse mål i stængerne til Helsingør, men nu skal vi i gang med en 2014/15-sæson med en stram økonomi – og så er kunsten jo at få det maksimale ud af det spillerbudget, der er til disposition.

Martin Koch er den næstmest scorende i 2. division øst i denne sæson.

På spørgsmålet, om elitechefen nu skal ud og finde en ny topscorer-type, svarer Asger Madsen:

– Ja, det skal vi. Og vi er i fuld gang. Med vores økonomi er det svært at tiltrække en type, der kan lave 20 mål i den kommende sæson, men hvis vi kan finde to der hver kan lave 12-14 stykker, så ser regnestykket jo også rigtig fint ud.

Asger Madsen sender Martin Koch til Helsingør med en stor tak for det bidrag, han har givet Nordvest FC. Både menneskeligt og fodboldmæssigt:

– Han har udviklet sig helt fantastisk i den tid han har været i Holbæk, og det bliver da spændende at følge hans videre udvikling, siger HB&I´s elitechef til Holbæk B&Is hjemmeside.