19. marts 2024

Nordvest FCs nuværende cheftræner og sponsorkonsulent, Mogens Krogh stopper som træner i klubben til sommer.

Mogens Krogh har takket ja til en tilbud om et nyt træner job, i en klub, hvor han efter eget usdagn kan følge sine ambitioner som træner.

Som et led i Holbæk B&I´s økonomiske genopretningsplan efter sidste års store underskud var Mogens Krogh opsagt som sponsorkonsulent fra 1. april. Han fik forlænget jobaftalen til udgangen af juni, men det kommer ikke som en overraskelse for Holbæk B&I´s formand Kenny Jensby, at Mogens Krogh har fundet sig et nyt job:

– Vi har haft en åben dialog med Mogens om klubbens situation, og vi har været enige om, at han skulle se sig om efter et nyt job, fordi vi jo ikke har kunnet garantere ham en fast ansættelse efter 1. juli. Derfor har vi også haft en plan B, som nu skal realiseres.

Mogens Krogh bekræfter, at han har haft en løbende dialog med repræsentanter fra Holbæk B&I´s bestyrelse:

– Så da jeg fik et godt tilbud fra en klub med et spændende set up, valgte jeg at spille med åbne kort. Vi blev enige om, at det både for mig personligt og for klubben var det rigtige, at jeg takkede ja til den ny jobmulighed, hvor jeg kan forfølge mine ambitioner som træner, og hvor HB&I i det lange, seje træk kan fortsætte det gode arbejde med økonomisk genopretning af den klub, jeg kommet til at holde af, siger Mogens Krogh.

Mogens Krogh må ikke selv offentliggøre navnet på hans kommende klub. Den nyhed vil hans nye arbejdsgiver selv fortælle og det vil formentlig ske i løbet af få dage.