28. marts 2024

Læs her to breve til sognepræst Jørgen Gotfred Petersen på Orø fra Orø-borgeren Hans Peter Nielsen, der deltog i krigen i 1864. Han beksriver bl.a. hvordan granater regner ned over de danske stillinger og hvordan mad er en knaphed.

Velærværdige Hrr Pastor Petersen Als den 26/3 1864

Med megen tak har jeg modtaget Deres Velærværdigheds gaver, og disse er mig så meget mere kjærkomne, da her er megen dyrtid på levnedsmidler, jeg kan derfor ikke nok takke for deres store godhed imod mig, og skal jeg stedse ihukomme denne. Med hensyn til tjenesten, da har vi det jo temmelig strengt, idet vi må gøre tjeneste på Dybbøl i 6 dage, dels som forpost, og dels i skanserne. Dog er tjenesten i skanserne og løbegravene de strengeste, vi ligger i disse i 10 timer ad gangen uden at må rejse os op, og granaterne fra broager regner ned over hovederne på os, vi har dog kun en mand såret endnu, han fik slået det ene ben over i løbegraven. For øvrigt er jeg gudskelov ved helsen og sundhed, hvorfor jeg ikke nok kan takke gud, thi jeg beklager den syge og svage i denne tid, thi de må næsten lige fuldt går med. Det eneste bedre, vi nu har, er, at det ikke er så koldt mere, ligesom også vejene dog endnu er blevne bedre, og det er jo en stor lettelse på marcher, da vi har temmelig langt at marchere, når vi drager på Als.

Krigsskuepladsen her ser ikke godt ud, man ser ikke andet end afbrændte gårde og huse, sløjfede hegn og opkastede skyttegrave og løbegrave, samt skanse ved skanse, og disse er bedækket af militær og kanoner såvel dag som nat. Tyskerne havde forleden dag begyndt at beskyde Sønderborg, men uden synderlig held, thi der traf kun enkelte granater, og disse kun med synderlig held, desto mere virkning gør nogle skanserne, som tyskerne har opkastet på Broagerland, disse beskyder stedse vores venstre skanser, det var der at vi mistede så mange mand, ved at en granat slog igennem blokhuset, og derved sårede så mange.

Nu ved jeg ikke mere at skrive Deres Velærværdighed til om end så megen tak til dem selv og madammen for det tilsendte, og vil jeg slutte med så mange kærlige hilsner til Dem selv og børnene, det ønskes af mit ganske hjerte af deres

Hengivne med agtelse

H P Nielsen

ved helsen og sundhed.

Jeg beder pastoren have den godhed at hilse min kone mange gange fra mig og sige hende at jeg er rask og har det efter omstændighederne godt

En måned senere skriver Hans Peter Nielsen:


Als den 24 april 1864
Velædle og gode husbond og madmoder

Med stor glæde og taknemlighed har jeg modtaget såvel Hrr pastorens som madammens kjære gaver, hvorfor jeg er Dem så meget tak skyldig. Det er mig en stor trøst, at min kære husbond og madmoder har så meget tilovers for mig, og det skal altid være mig en hellig erindring. Jeg er gud være lovet sluppet godt fra Dybbølstillingen, enskønt faren ofte har været mig meget nær, hvorfor jeg ikke nok kan takke den almægtige gud.

Vi har nu besat Als, her ligger nu kun 10 regimenter tilbage, det øvrige mandskab er sendt bort, men hvorhen ved jeg ikke. Madammen skriver i sit brev, om jeg ved, hvorledes de andre soldater fra Orø har det, men jeg ved aldeles intet om dem, der står ved de andre regimenter, kun dem ved 15. regiment med undtagelsen af Ole Jensens Niels, som er syg og ligger på lazarettet i København. Men jeg har hørt at han snart skal være rask, og vi venter ham hver dag tilbage til regimentet.

Jeg håber det går godt med såningen derhjemme, vel ved jeg, at kræfterne i disse usalige tider er små, men det er mig en glæde at høre, at Otto kommer så godt ud af det med arbejdet, måtte den tid snart komme, at jeg kunne løse ham af, herom beder jeg den almægtige gud, det liv, jeg nu fører, er jeg inderlig ked af, jeg ser nu ploven og harven går uden at kunne deltage deri, og for den, som har lyst til arbejde, er det tungt at se derpå.

Jeg ved nu intet mere at fortælle denne gang, nu en flittig hilsen til alle børnene og selv være pastoren og madammen på det hjerteligste hilset. Til slut vil jeg af hjertet ønske, at disse linier må træffe dem alle

Deres med agtelse taknemlige

Hans Peter Nielsen

(Otto der omtales i brevet er en af præstens sønner -red.)

Læs mere i vores tema: Orø og De Slesvigske Krige