28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Holbæk Kommune har sparet 128 millioner kroner. Foto: Rolf Larsen
Holbæk Kommune har sparet 128 millioner kroner. Foto: Rolf Larsen
Holbæk Kommune har i de seneste fem opnået gevinster på 168 millioner kroner ved at købe større ind og lave flere udbud.

Det er f.eks. plejeopgaverne i hjemmeplejedistrikt øst og rengøringen i de kommunale institutioner, hvor henholdsvis Forenede Care og Forenede Service overtog opgaverne fra kommunen.

Samtidig er indkøb af fødevarer, el-artikler, kontormøbler og mange andre varegrupper samlet. I alt har det givet kommunen gevinster på hele 168 millioner kroner siden 2009.

– Tilbage i 2009 stod vi med nogle meget store økonomiske problemer. Siden da har vi strammet gevaldigt op og fået økonomien på ret køl. Det har bestemt ikke været nogen nem proces, men det havde været langt mere smertefuldt, hvis vi skulle have fundet 168 millioner ekstra i samme periode, siger Holbæk Kommunes borgmester Søren Kjærsgaard.

Tallet for Holbæk Kommunes besparelser er opgjort i en ny undersøgelse fra Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde, hvor kommunen fungerer som case.

Af undersøgelsen fremgår det, at Holbæk ikke er alene om sit fokus. Hele 95 procent af de adspurgte kommuner angiver, at de har sparet penge på en oprustning på indkøbs- og udbudsområdet. Derfor vil kommunerne også fortsat have fokus på indkøb og udbud, mener Søren Kjærsgaard:

– Vi får ikke flere, men færre penge i kommunerne i de kommende år. Det er simpelthen en skal-opgave at få det maksimale ud af pengene, og derfor vil der også være et stort fokus på indkøb og udbud fremover, siger borgmesteren.

Og der er mulighed for at spare flere penge. Ifølge tal fra Holbæk Kommune, så går hele 40 procent af kommunens driftsudgifter eller 1,6 milliarder kroner hvert år til alt fra kontorartikler og hjælpemidler til borgerne over vedligeholdelse af kommunale bygninger til konsulentydelser.

En stor del af disse indkøb hos private leverandører vil, ifølge kommunen, kunne samles og gøres til genstand for et udbud.

Holbæk Kommune forventer i 2014 at kunne hente gevinster for omkring 36 millioner på optimering af sine indkøb.

2 thoughts on “Kommunen sparer millioner

  1. Ja! I har strammet så meget op, at I har råd til, at hjælpe en ældre dame med en trehjulet cykel! Så hun kunne komme lidt omkring!

  2. Desværre Marie, flere af byrådspolitikerne med borgmesteren i spidsen vil vist hellere give millionerne til Nordvest FC.

Comments are closed.