Spritbilist måtte aflevere kørekortet

Lørdag morgen kort før klokken 04.30 kørte en spirituspåvirket bilist galt på Nykøbingvej i Holbæk.

Bilisten – en 34-årig mand fra Grevinge – kom kørende ad Nykøbingvej, da han af ukendte årsager mistede herrredømmet over sin personbil og kørte i grøften.

Manden slap uskadt fra ulykken, som ingen andre var involveret i.

Den 34-årige blev taget med, så der kunne udtages en blodprøve. Han måtte med det samme aflevere sit kørekort til politiet, da alkometertesten viste, at spiritussagen mod den 34-årige formentlig vil ende med en ubetinget frakendelse af førerretten.

Bilisten blev løsladt bagefter.

Leave a Reply