Mørkøv: Spritbilist kørte imod færdselsretningen

Kort efter midnat natten til torsdag fik politiet en anmeldelse om en personbil, som kørte slingrende og imod færdselsretningen på Skovvejen.

En politipatrulje kørte til stedet og fik kort efter standset en engelsk indregistreret personbil på Skovvejen ved Mørkøv. Bilen blev ført af en 30-årig rumæner.

Den 30-årige var beruset og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel imod færdselsretningen.

Leave a Reply