Fejl sendte Ole Brockdorff ud af byrådet

Ole Brockdorff (S) er alligevel kommet i byrådet. PR Foto.
Ole Brockdorff (S) er alligevel kommet i byrådet. PR Foto.
En brøler af dimension sendte socialdemokraten Ole Brockdorff ud af byrådet. Det var en fejl.

Ifølge de tal, som kommune og KMDVALG.DK offentliggjorde efter valget tirsdag og fintællingen onsdag, havde Ole Brockdorff ikke fået en eneste stemme på Orø. Det undrede vi os over her på Holbaekonline.dk og var igang med en større artikel om dette, da Holbæk Kommune kom os i forkøbet og selv offentliggjorde en meddelelse om, at der var en fejl i tallene.

Ifølge kommune er der sket en indtastningsfejl i forbindelse med indrapporteringen af valgresultatet i KMD’s valgsystem. Fejlen betyder, at Ole Brockdorff kommer ind i byrådet, men tilgengæld kommer hans partifælle Mogens Justesen ikke ind alligevel.

Holbæk Kommune beklager fejlen – særligt over for de to berørte politikere.

3 thoughts on “Fejl sendte Ole Brockdorff ud af byrådet

  1. Forhistorien er denne, at allerede på valgnatten opdagede Holbaekonline.dk at der var noget som ikke stemte med de personlige stemmer for Orø. Hverken Erik Fuchs eller Ole Brockdorff havde fået nogen. På valgnatten fortalte Ole Brockdorff os han var valgt ind, men vi måtte bedrøve ham med , at han IKKE stod på den liste over de kandidater der var valgt ind. I går aftes ved 23 tiden var Holbaekonline.dk i tlf. kontakt med Ole Brockdorff som havde været meget nedtrykt over ikke at have været valgt ind og begge parter var enige om der var noget rivende galt.
    Men samtidig med vi skulle til at “trykke ” historien kom kommunen med deres pressemeddelelse om fejlen. Vi gik glip af en solohistorie, men er selvfølgelig glade på Ole Brockdorffs vegne

  2. Dette er jo ikke gjort med undskyldninger !!!

    Men kommunen har åbenbart en skel-øjet medarbejder !!

    Hvormange andre fejl har der ellers været / er der ellers ???

    På valgaftenen printede jeg en side ud fra kommunens hjemmeside, hvor det tydeligt fremgik, at Ole Brockdorff havde fået 56 personlige stemmer på Orø.

    Men nu til morgen på Holbæk Kommunes hjemmeside, stod der under fanen Orø, at Mogens Justesen (hvis navn stod ovenover Ole’s på A’s liste) havde fået 56 personlige stemmer på Orø, og Ole havde fået 0 stemmer. Og det var vel at mærke efter fin-tællingen. Og disse lister er nu fjernet fra hjemmesiden, så kun det nu nye byråd står derinde.

    Men så må man konstatere, at der i kommunen er ansat en skel-øjet medarbejder, som har fået skubbet linealen en linie, da han/hun flyttede tallene fra den ene liste til den anden.

    Så man kan da kun anbefale de forskellige politikere, at checke hele baggrundsmaterialet (som kommunen jo nu har fjernet fra deres hjemmeside) at få aktindsigt i deres egne personlige stemmer altså baggrundsmaterialet) – det kunne jo være at der var andre fejl !!

    Det er simpelthen for sølle.

  3. Så har kommunen sat resultatlisterne på – sammen med pressemeddelelsen om indtastningsfejlen.

Skriv et svar