29. marts 2024

To indbrudstyve forsøgte onsdag aften at stikke af fra politiet.

Onsdag aften klokken 20.40 bemærkede en politipatruljen at en Fiat, som kørte foran dem, var blevet meldt stjålet. Betjentene ville derfor standse Fiat’en, men føreren ville ikke standse og forsøgte at køre væk fra patruljen. Det endte dog med, at føreren mistede herredømmet over bilen og endte kort efter med at køre ind i et autoværn på Hellestrup Byvej.

De to personer, der var i bilen, forsøgte at flygte, men blev fanget af betjentene og anholdt.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen viste det sig, at den indeholdt indbrudsværktøj, og at bilen var blevet stjålet, efter et indbrud i en anden bil og et forsøg på indbrud i en villa.

Føreren af bilen – en 17-årig mandlig asylansøger uden dansk bopæl var beruset og blev derfor også sigtet for spirituskørsel. Hans passager i bilen var ligeledes en 17-årig asylansøger uden dansk bopæl.