19. april 2024

Kort før klokken 02.30 i nat fik politiet en anmeldelse fra et vidne, som havde set en bilist køre op over en kantsten og næsten ind i nogle gasflasker på en tankstation på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Vidnet holdt øje med bilisten, indtil politiet kom til stedet og kunne anholde en 49-årig mand fra Mørkøv for spirituskørsel.

Da politiet undersøgte manden nærmere, viste det sig, at han var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, inden politiet løslod ham.