19. april 2024

Viceborgmester John Harpøth kritiserer borgmesteren. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Det er ikke alle socialdemokrater, der har lyst til at se John Harptøh i borgmesterstolen. Foto: Jesper von Staffeldt.
Det er ikke alle socialdemokrater, der har lyst til at se John Harptøh i borgmesterstolen. Foto: Jesper von Staffeldt.
Det er langt fra alle socialdemokrater, som er glade for udsigten til, at John Harpøth muligvis kan blive borgmester med socialdemokratisk opbakning.

Allerede i februar i år, ville socialdemokraternes borgmesterkandidat Sine Agerholm ikke afvise, at Socialdemokraterne kunne pege på John Harpøth fra Dansk Folkeparti som borgmester, i stedet for hende selv.

Dengang sagde Sine Agerholm i et video-interview med Holbaekonline.dk:

– Jeg er ligeglad med, om katten er sort eller hvid. Bare den kan fange mus. Hvem der skal stå i spidsen, er jeg ikke så optaget af, det vigtigste for mig er at vi kan se nogle massive fodaftryk der viser, at der bliver ført socialdemokratisk politik.

Og siden den udtalelse, har også Enhedslisten meldt ud, at partiet kunne pege på John Harpøth. Så sent som i september sagde Enhedslistens spidskandidat Karen Thestrup Clausen til Holbaekonline.dk:

– Enhedslisten [har] i aftalen om valgforbund med socialdemokratiet aftalt, at vi går efter i fællesskab at sikre valgforbundet størst mulig indflydelse ved konstitueringen. Det kan godt betyde, at vi må stemme på en radikal borgmester eller endda en borgmester fra Dansk Folkeparti.

Ikke alle ønsker at se Harpøth med borgmesterkæden
Men det er ikke alle socialdemokrater, som ønsker at se Dansk Folkepartis John Harpøth i borgmesterstolen med socialdemokratiske stemmer i ryggen.

Men flere prominente lokale socialdemokrater har overfor Holbaekonline.dk sagt, at de ikke er enige i den udmelding, som Sine Agerholm er kommet med. Flere ser hellere Søren Kjærsgaard (V) fortsætte som borgmester, end de vil lave en konstitueringsaftale med John Harpøth, der giver ham borgmesterposten.

Ingen af de socialdemokrater vi har talt med ønsker dog at stå frem med navn.

Se også: Rød eller blå sejr: John Harpøth kan blive borgmester