19. april 2024

Midt under alle valgløfterne ved de fælles valgmøder , kan vælgerne også opleve det alt andet end kedelige "Baggårdens bolsjer" Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Midt under alle valgløfterne ved de fælles valgmøder , kan vælgerne også opleve  det alt andet end kedelige  "Baggårdens bolsjer" Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Midt under alle valgløfterne ved de fælles valgmøder , kan vælgerne også opleve det alt andet end kedelige “Baggårdens bolsjer” Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Ja overskriften lyder ikke ophidsende. Vælgermøder er ikke lige sagen. I en minigallup i Nordvestnyt siger næsten 75 % af vælgerne at det er spild af tid at gå til vælgermøder, og valgprocenten ved det sidste byrådsvalg var betydelig lavere end ved f.eks. et Folketingsvalg.

Så politikerne i Holbæk har taget konsekvensen af dette efter princippet: Vil Mohammed ikke komme til bjerget , så må bjerget komme til Mohammed. Derfor arrangerer alle partier i Holbæk fælles valgarrangementer i Holbæk kommune, bl.a. i Tølløse næste lørdag og den 16.11 på Torvet i Holbæk by. Men ligesom der skal sukker rundt om en bitter pille, hvis man skal have et barn til at sluge den, så må der ved disse møder også være andet end balloner og små vindmøller. Derfor kommer der både Baggårdens Bolsjer og Palle klovn.

Baggårdens bolsjer er husorkester for Enhedslisten, og derfor undrede det os her på redaktionen, at dette orkester skulle optræde ved et arrangementer hvor Kenny Jensby og Liberal Alliance skal deltage. Holbaekonline.dk kontaktede derfor Kenny Jensby og han skrev straks tilbage: “Jeg var ikke klar over det var et husorkester for Karen og hendes partifæller”. Vi sendte derfor et link – tryk HER – med en lille video med husorkestret – tilbage til Kenny, og kort tid efter fik vi følgende svar : “De spiller meget godt, de har heldigvis læst mere på noderne end på Enhedslistens partiprogram.”

Man må håbe orkestret giver nummeret fra Matador: Den ene spillede banjo, den anden … altså De tre små Musikanter. Den spiller de forrygende godt.

Så synes vælgerne ikke om valgflæsket ved disse politiske tværmøder, så bliver de i hvert fald udsat for rigtige klovnerier – ikke kun politiske – og god traditionel dansk musik. Måske vil Kenny Jensby også nynne med.