24. april 2024

Redaktionen har modtaget:

Venstre søger at tvinge Holbæk Arena projektet ind igennem bagdøren

Holbæk byråd vedtog den 12. juni 2013 med et snævret flertal på 15 stemmer mod 14 (to medlemmer var fraværende) inforbindelse med Holbæk Arena projektet, at sætte det 200.000 m2 (20 ha) store areal Holbæk Have, med fodboldbaner, tennisbaner tre tennishaller, stadionhal og Holbæk Budoskole, samt arealet med den gamle ”Brunhøjskole, til salg.

Borgmeter Søren Kjærsgaard befaler, at pengene, såfremt en mulig køber melder sig, skal bruges til Arena projektet ude på marken ved omfartsvej og motorvej. Et projekt som ingen rigtig kender den endelige udformning af, kun at vinderprojektet er på flere hundrede mio. kr., langt over hvad Holbæk i disse tider har brug for og råd til.

Borgmesteren meddeler at Interesserede købere skal melde sig senest den 9. november, så byrådet allerede den 13. november, altså seks dage før valget, kan godkende salget.

En beslutning der tilsyneladende kun kan sikres med et enkelt eller to stemmer. Beslutningen der burde vedtages af nye byråd som tiltræder den 1. januar 2014.

Morten Ulrich

Byrådskandidat nr 2 for det Konservativ Folkeparti