28. marts 2024

En 21-årig mand fra Tølløse gik bl.a. glip af D.A.D. lørdag aften. PR Foto: Kim Wendt.

D-A-D indtager scenen på Elværket den 4. marts næste år. PR Foto: Kim Wendt.
D-A-D indtager scenen på Elværket den 4. marts næste år. PR Foto: Kim Wendt.
Det gælder om at sidde klar ved tasterne i morgen hvis du vil sikre dig billet til et 30 års jubilæum af den slags du ikke har lyst til at gå glip af.

Frands Wolff fra Musikklubben Elværket forventer nemlig, at billetterne bliver udsolgt på få timer.

Det bliver en helt unik mulighed for at opleve D-A-D når en af dansk rocks allerstørste successer – hvis ikke DEN største, lægger vejen forbi Holbæk den 4. marts næste år i anledningen af bandets 30 år i rock n’ roll.

Der spilles i alt 30 koncerter på de små rockscener rundt om i Danmark og derefter tager bandet på tour rundt i Europa, hvor der også spilles 30 koncerter. Men i morgen kan du altså købe billetter til koncerten, der spilles på Elværket i Holbæk.

Og når D-A-D træder op på scenen den 4. marts så bliver der tale om en rockeksplosion med alt det bedste fra gruppens udgivelser – og der er nok at vælge mellem når setlisten skal skrives.

D-A-D udsender iøvrigt i slutningen af januar et opsamlingsalbum med 30 yndlingsnumre, fra “Marlboro Man” i 1985 og hele vejen op til “We All Fall Down” fra det seneste album.

Billetsalget starter fredag d. 1. november kl. 10.00 på www.billetlugen.dk