20. april 2024

Redaktionen har modtaget nedestående læsebrev:

Bondefangeri

I den socialdemokratiske gruppe i Holbæk byråd undrer vi os over Søren Kjærsgaards meddelelse om, at han nu sætter området Holbæk Have til salg.
De borgerlige partier og SF har indgået en budgetaftale, hvoraf det fremgår at midlerne til Arenaen skal prioriteres af det nye byråd i løbet af 2014.
Det tog vi som et udtryk for, at beslutningen om Arenaen, er udskudt til efter nytår. Sådan er aftalens indhold også blevet fremlagt – i hvert fald af Dansk Folkeparti.

Om der er tale om aftalebrud, må partierne bag budgetaftalen selv vurdere. Men vi tillader os at pege på et par alvorlige problemer i den måde, Søren Kjærsgaard agerer på.

Han udtaler til Nordvestnyt, at det vil være svært for et nyt byråd at sige nej til Arenaen, hvis arealet sælges nu. Det er et stort demokratisk problem, at Søren på den måde forsøger at bondefange et nyt byråd. Han fastsætter fristen for bud til den 4/11. En så kort tidsfrist påvirker naturligvis konkurrencen om de attraktive kvadratmeter. Mon ikke det vil afspejle sig i buddenes størrelse? Ydermere kan grundpriserne stige i de kommende år, så arealet bliver mere værd, hvis vi venter med at sælge, til vi er klar til at flytte de aktiviteter, der foregår derinde.

Sine Agerholm, Borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Holbæk Kommune

1 thought on “Læserbrev: Bondefangeri

  1. At sondere terrænet mht. Interesserede købere er vel ikke så dum en ide. Det er den eneste måde, at finde ud af om nogen er interesseret i område. Det er da en helt naturlig proces, hvis man ønsker at undersøge markedet.
    Vælger man i stedet på at området bliver mere værd, så sker det kun hvis finanskrisen ophører. Sker det, så stiger udgifterne til en evt. Arena bare i den anden ende. Tingene høre sammen.
    Socialdemokraterne burde hellere være med på holdet, så Holbæk Kommune kunne videre udvikle sig til en endnu mere spændende kommune at flytte til.

Comments are closed.