20. april 2024

Ikke mindre end tre patruljevogne fra politiet deltog natten til søndag i en mindre biljagt på en påvirket bilist.

Biljagten startede kl. 02.20 da en politipatrulje ville standse en bil for at konrollere både fører og bil. Men bilisten ønskede åbenbart ikke at snakke med politiet og forsøgte at køre fra patruljen.

To politipatruljer mere blev sat ind i jagten på bilen på de mindre veje i området omkring Store Merløse. Efter ca. 20 minutter standsede bilisten – en 49-årige lokal mand – selv bilen, hvorefter politiet kunne anholde ham.

Den 49-årige blev kørt til skadestuen i Holbæk til undersøgelse og evt. behandling, idet han var kraftigt påvirket, formentlig af medicin.

Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for medikamenter og spiritus.

Der skete ingen uheld under kørslen på mindre veje i området.