24. april 2024
Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
En 17-årig dreng fra Jyderup blev tidligt søndag morgen anholdt i Kalundborg og sigtet for flere lovovertrædelser.

Klokken 04.30 blev en politipatrulje overhalet af en knallert med to personer på og da det ikke er lovligt at være to på en knallert, eftersatte patruljen knallerten.

Knallerten forsøgte i første omgang at flygte men blev standset på Banegårdspladsen i Kalundborg, hvorefter begge personer løb fra stedet. Den ene – en 17-årig dreng fra Jyderup blev løbet op og anholdt i Skibbrogade. Den anden lykkedes det ikke politiet at fange.

Den 17-årige blev taget med på politistationen, hvor han blev sikkerhedsvisiteret. På ham fandt politiet 1 g hash, og i hans rygsæk blev fundet ”indbrudsværktøj” i form af koben, boltsaks, to sæt handsker, et stk. overklippet wirelås samt en mobiltelefon.

Den unge mand blev sigtet for lov og euforiserende stoffer, befordring af person på knallert, manglende brug af hjelm og manglende efterkommelse af anvisninger fra politiet. Det fundne indbrudsværktøj skal nu undersøges nærmere.