En skål for Yvonne – bisættes fra Tveje Merløse Kirke

‘Flaske Yvonne’ blev onsdag eftermiddag behørigt mindet på værtshuset Landgrevet på Nygade i Holbæk.

Omkring 70 mennesker, både unge og gamle, venner og bekendte og folk der bare kendte Yvonne fra gaden, havde fundet vej til kælderværtshuset, hvor der blev skålet til hendes ære.

Også Yvonnes søn, Simon Larsen, var tilstede ved mindehøjtidligheden.

Bisættes fra Tveje Merløse Kirke
Yvonne skal bisættes fra Tveje Merløse Kirke mandag d. 14. oktober kl. 13.00 og ved onsdagens æresskål blev det bekendtgjort, at alle er velkommen til bisættelsen.

På Landgreven blev der startet en indsamling til en bårebuket og indsamlingen fortsætter til og med fredag. Hvis man gerne vil give et beløb til buketten, så kan det indleveres på Landgreven eller det kan indsættes på reg nr: 4733 konto nr: 111 55 634 i Danske Bank.

Leave a Reply