24. april 2024

Det er denne Peugeot 208 , der spilles om på søndag. PRfoto: MidtGolf.

Det er denne Peugeot 208 , der spilles om på søndag. PRfoto: MidtGolf.
Det er denne Peugeot 208 , der spilles om på søndag. PRfoto: MidtGolf.
Én mand, ét put og kun 3,965 meter fra at kunne køre hjem i en ‘ny’ bil.

På søndag har en enkelt golfspiller chancen for at køre hjem i en ‘ny’ bil, hvis det lykkedes at lave et put i bilens længde på 3,965 meter.

Det er Midtsjællands Golfcenter eller MidtGolf i daglig tale, der sammen Daurehøj Erhvervsbyg og Peugeot Holbæk Vejlebo & Winther sætter bilen på spil. Bilen har kørt rundt hele sommeren som reklame for Midtsjællands Golfcenter og Hole in one konkurrencen.

Sæsonen har til nu budt på 2 Hole in One’s og golfklubbens frivillige har spillet en dyst om yderligere 2 pladser i finalen. I skrivende stund tæller feltet altså 4 personer; Henrik Kieffer, Preben Andersen, Erling Hviid og Michael Mølgaard. Helt frem til finaledagen kl. 12, kan flere nå at kvalificere sig. Det kræver “blot” et Hole in One på et af MidtGolf’s 24 huller eller på de indendørs golfsimulatorer.

De kvalificerede spillere mødes til en udskilningskonkurrence, hvor de en efter en skal få bolden i hulkoppen på en selvvalgt plads i en cirkel på 3,965 meter rundt om hullet. Og konkurrencen bliver ved, indtil der kun står en enkelt spiller tilbage. Vinderen af ShootOut’en, som udskilningskonkurrence er døbt, får 15.000 kroner og muligheden for at prøve at vinde bilen.

Golfklub med 10 år på banen
Midtsjællands Golfklub blev stiftet i 2003, og fejrer 10 års fødselsdag til november. Inden for det sidste år har banen været gennem en større omlægning, der gør det til en endnu større oplevelse at gå en runde på den let kuperede bane i et af Sjællands smukkeste naturområder – en ådal tæt på Brorfelde og ”De sjællandske Alper”.

Efter et forår præget af baneomlægningen har udviklingen for alvor taget fart i MidtGolf. Den nye bane får stor ros fra anmeldere, der kalder den for “en gemt perle” og en anden anmelder beskriver besøget som ” en positiv oplevelse på en herlig bane, som betyder at man som gæst straks føler sig hjemme og godt tilpas”. Banen er par 71 og re-designet af banearkitekt Michael Traasdahl Møller. Foruden den 18 hullers ‘Open Course’ råder centret over en hyggelig, men krævende 6-huls Intermediate bane og 3 indendørs golfsimulatorer.

Filosofien i Midt Golf er, at golf skal være sjovt og tilgængeligt. Klubben har formået at tiltrække mange nye golfspillere, og tæller i dag over 700 aktive medlemmer. Centret ligger centralt og kan nås på en halv time fra det meste af Sjælland, hvilket også afspejles i medlemsskaren.