19. april 2024

Red Devils spiller lørdag eftermiddag mod Odense Swans. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Holbæk Red Devils vandt finalen i Kvalifiktationsligaen og  skal dermed spille i Nationalligaen næste år. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Holbæk Red Devils vandt finalen i Kvalifiktationsligaen og skal dermed spille i Nationalligaen næste år. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Holbæk Red Devils skal næste år spille i den bedste danske liga.

Det står fast efter holdet i dag vandt finalen i Kvalifikationsligaen mod Horsens Stallions.

To Touch Downs i stræk bragte holbækkerne foran 0-14 allerede i starten af kampen.

Holbækkernes første scoring kom, da Thomas Johansen greb bolden med en hånd og løb 30 yards til endzone og dermed sikrede Red Devils de første seks point, og det efterfølgende skud mellem målstolperne gav et ekstra point til 0-7. Bagefter øgede Peter Pudselykke forspringet yderligere, da han greb bolden og løb den ind til 0-14, med det efterfølgende ekstra point.

Og Red Devils nåede også at få 21 point, inden Stallions fik reduceret til 6-21.

Men Red Devils var langt fra færdige og Thomas Johansen sørgede for endnu et touchdown og dermed kom holbækkerne foran 6-28.

Horsens svarede igen og fik spillet sig til 13-28, inden Red Devils fik sørget for 13-35.

Inden kampen sluttede formåede Horsens at bringe sig op på 21-35, hvilket bragte Red Devils den eftertragtede sejr og en plads i Nationalligaen – den beste liga herhjemme i amerikansk fodbold – i næste sæson.