19. april 2024

Kan du se fejlen? - Kommunen opdagede den ikke. Screendump fra Holbæk Kommunes officielle film fra Regentparrets besøg på Orø.

Kan du se fejlen? - Kommunen opdagede den ikke. Screendump fra Holbæk Kommunes officielle film fra Regentparrets besøg på Orø.
Kan du se fejlen? – Kommunen opdagede den ikke. Screendump fra Holbæk Kommunes officielle film fra Regentparrets besøg på Orø.
Holbæk Kommune har via deres presseafdeling fået fremstillet en DVD-film om regentparrets besøg på Isefjordens Perle i juni måned.

DVD’en har man kunnet købe fra i begyndelsen af denne måned, men man kan spørge sig selv, om der mon er nogen som har brugt tilstrækkelig tid på at læse korrektur på den.

Problemet er nemlig, at der forekommer stavefejl i filmen. I starten af filmen ser man teksten “Magrethes Ø, Regentparrets besøg på Orø, 3. juni 2013”

Men både Margrethe d. 1. (nogen staver denne Dronnings navn Margrete) og Margrethe d. 2. har et ‘r’ mere i navnet, end der er i filmen.

Det var ikke Holbaekonline.dks ellers vågne medarbejdere, som fandt fejlen, men Hanne Duelund fra Orø. Hun har kontaktet borgmesterkontoret om sagen og i samme e-mail har hun tilbudt sin hjælp som frivillig korrekturlæser ved fremtidige kommunale projekter. Kommunen sætter jo frivillighedsprincippet meget højt.

Eller måske skulle man i kommunen overveje, om der var brug for et stavekursus. Lige inden skolerne startede efter sommerferien kunne Holbaekonline.dk fortælle, at det kneb med at stave til Kildevangens skole. Det betød, at der måtte fremstilles to nye skilte inden eleverne startede efter sommerferien. Den historie kan du læse her og her.

Man kan iøvrigt selv eftertjekke stavningen i filmen, for den kan ses helt gratis på Holbæk Kommunes hjemmeside.