Ransagning aflsørede våben og hash

Specialpatruljen fra Lokalpolitiet i Holbæk ransagede tirsdag aften bopælen hos en 27-årig mand fra Holbæk.

Ransagningen skete, fordi man mistænkte ham for at være i besiddelse af skydevåben.

Under ransagningen fandt politiet en riffel med kikkertsigte, en salonriffel, en butterflykniv, et samurai-sværd samt 30 gram hash.

Den 27-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig våbenbesiddelse. Våbnene samt hashen blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion. Efter afhøring til sagen og en nærmere juridisk vurdering af omstændighederne i sagen blev den anholdte løsladt.

Politiet efterforsker videre i sagen for at finde ud af, hvor våbnene stammer fra og hvad formålet med opbevaring var. Den 27-årige vil på et senere tidspunkt blive indkaldt til et retsmøde, når sagen skal afgøres.

Leave a Reply