Nye cruise-ture med Holbæk-Orø Færgen

Nyd solnedgangen fra færgen eller ta’ børnene med på cruise i efterårsferien.. Foto: Rolf Larsen.
Sommerens kæmpesucces med cruise-ture, har givet Holbæk-Orø overfarten blod på tanden til nye cruise-eventyr.

Således kan man fredag den 30. august tage på solnedgangscruise med Holbæk-Orø færgen.

Turen starter fra Orø kl. 20.00 og varer en time. Prisen er 59 kroner.

Cruisedeltagere, der kommer fra Holbæk får 40% rabat på færgebilletten til og fra Orø ved køb af en tur/retur billet, dvs. prisen bliver så 38 kroner for en voksen og 18 kroner for barn.

Ta’ ungerne med på cruise-togt i efterårsferien
Når skolerne får efterårsferie i uge 42, er færgeoverfarten klar med et godt tilbud til de mange familier, der holder ferie med børnene i efterårsferien.

Her vil der nemlig være mulighed for at komme på cruise til Bramsnæs Bugten. Turene foregår mandag, tirsdag og torsdag i uge 42 med afgang fra Holbæk kl. 10.00 og ankomst i Holbæk kl. 11.20.

Prisen er 75 kroner.

Skriv et svar