24. april 2024

En 18-årig bilist stak af efter et færdselsuheld søndag morgen på Kalundborgvej i Holbæk.

Uheldet skete klokken 05.30 da en 31-årig mand fra Holbæk blev påkørt af en modkørende VW Polo, som var ved at overhale en holdende bil.

Efter uheldet kørte Poloen fra stedet.

Et vidnede så senere den flygtede Polo og tilkaldte politiet, som standsede bilen. Føreren – en 18-årig mand fra Hørve – blev skønnet påvirket af spiritus, så han blev sigtet for spirituskørsel og for at undlade at standse og give sig til kende efter færdselsuheldet.