29. marts 2024

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Jan Sohn, kaster sig nu ind i debatten om svinekød – eller ikke svinekød – i daginstitutionerne.

I et debatindlæg på Holbaekonline.dk skriver Jan Sohn:

– Svine kød har altid, sammen med oksekød, fisk og kylling, været en stor del af danskernes ernæring og det må det gerne blive ved med at være.

Indlægget kommer efter det er kommet frem, at Børnehuset Holbæk Have i sin kostpolitik skriver, at man ikker serverer svinekød i institutionen.

Og Jan Sohn kan da godt forstå, at der tages kultur-baserede hensyn, men han mener der bør være en grænse:

– Jeg har fuld forståelse for andre trosretningers spisevaner, men når kommunale institutioner griber ind overfor danske børns spisevaner, går de for vidt, skriver Jan Sohn.