28. marts 2024

En spejdertrup fra Gerlev fik en våd dukkert, da den søndag eftermiddag forsøgte at krydse Isefjorden.

Spejderne havde overnattet på Orø og skulle krydse Isefjorden til en plads ved siden af Kyndbyværket i Hornsherred. Men undervejs kæntrede to af kanoerne med to personer i hver kano.

Heldigvis var alle fire spejdere fornuftigt nok iført redningsveste og kunne selv klare sig problemfrit ind på land

Ifølge lokale beboere, så kan fjorden med få minutters varsel veksle fra næsten blik stille til større bølger.