29. marts 2024

I april i år tog Nordvest FC imod Rishøj på Holbæk Stadion. Det kommer ikke til at ske i den kommende sæson, for Rishøj skal spille i vestkredsen, mens NVFC spiller i øst.. Foto: Rolf Larsen.

I april i år tog Nordvest FC imod Rishøj på Holbæk Stadion. Det kommer ikke til at ske i den kommende sæson, for Rishøj skal spille i vestkredsen, mens NVFC spiller i øst.. Foto: Rolf Larsen.
I går trak Dansk Boldspil Union lod om hvem fra øst, der skal spille i vest i den kommende sæson. Og det blev HIK og Rishøj, der må spille deres udekampe på den anden side af Storebælt.

Den danske 2. division er delt i to kredse – øst og vest. Men da der ikke er lige mange fodboldhold i de to kredse, så er der to hold fra øst-kredsen, som skal spille i vestkredsen, og det blev altså HIK og Rishøj.

Nordvest FC slap og er i den kommende sæson i øst-kredsen, som udover NVFC består af Avarta, FC Helsingør, Svebølle, Birkerød, Fremad Amager, Næstved, B1908, Frem, Roskilde, B93, Vanløse, SC Egedal, GVI, Nykøbing FC og BSV.

Præmieren i den nye sæson er sat til den første weekend i august. Hvornår NVFC spiller sin første kamp er endnu ikke afgjort.