Student faldt af ladet under studenterkørsel

En 21-årig kvinde fra Kalundborg kom lettere til skade, da hun torsdag aften faldt af vognen, da hun var ude og køre ’studenterkørsel’.

Uheldet fandt sted omkring kl. 21.30 på Slagelsesvej i Jyderup.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det formentlig på grund af uforsigtighed, at bagklappen på ladet gik op og den 21-årige kvinde faldt ned på kørebanen.

Kvinden slog ansigtet og brækkede muligvis armen ved faldet, oplyser politiet.

Da politiet undersøgte lastbilen opfyldte den betingelserne for at blive anvendt til studenterkørsel.

Skriv et svar