28. marts 2024

I går kort før klokken 17 fik politiet en henvendelse fra en beboer på Granly i Svinninge, som uopfordret var blevet kontaktet af en udenlandsk mand, der ville sælge nogle hundehvalpe.

Beboeren havde afvist at købe, hvorefter manden sammen med en anden mand forlod stedet i en bil.

De to mænd og deres bil blev beskrevet som:

A: mand, 30-50 år, halvlangt hår, ingen oplysninger om påklædning, talte dansk med accent (fører af bilen)

B: mand, ca. 55 år, lav og buttet, karseklippet – ingen oplysninger om påklædning (passager i bilen).

Bilen blev beskrevet som: ældre blå Opel Vectra personbil, med bogstaverne PL på nummerpladen, men med bogstavet D på bagklappen.

Politiet ledte efter bilen og de to mænd, men fandt dem ikke, så om deres ærinde reelt var at sælge hundehvalpe, ved politiet ikke.