29. marts 2024

Orø-Holbæk færgen har noget at se til i dag - mange vil nemlig gerne besøge Orø. Arkivfoto: Rolf Larsen.

For 75 kroner kan man komme på et mini-krydstogt rundt i Isefjorden med Holbæk-Orø færgen. Foto: Rolf Larsen.
I juli måned kan man tage på et lille krydstogt rundt i Isefjorden med Holbæk-Orø Færgen.

Selvom det ikke lige et en kæmpe luksusliner, så er der alligevel mulighed for at nyde de – forhåbentligt – smukke sommeraftener på tirsdage og fredage i juli måned, ombord på færgen.

Krydstogtet foregår i farvandene omkring Vesterløb, Lammefjorden, Sidinge Fjord og Isefjorden med udsigt til bl.a. Bognæs, Hønsehalsen, Dalerne, Kongsøre og Orø.

Turene starter i Holbæk kl. 19.30 eller Orø kl. 20.10 og færgen lægger til ved Orø igen kl. 21.40 og i Holbæk kl. 22.15.

Stiger man på og af i Holbæk varer turen godt 2½ time, og hvis man stiger på og af på Orø varer turen en time mindre.

Turen hører med garanti til de billigste krydstogtsejladser i verden, for den er på kun 75 kroner pr. person. Billetter kan købes hos VisitHolbæk.

2 thoughts on “Ta’ på Isefjords-cruise med Orø-færgen

  1. KAN MAN KØBE KAFFE ELLER MAD PÅ AFTENTURENE TIRSDAG OG FREDAG
    ELLER SKAL MAN SELV TAGE MAD MED
    HILSEN

    MARGIT MARCUSSEN

  2. Man kan købe drikkevare fra en automat! Resten må man vist selv sørge for! Skal på turen i aften! Glæder mig!

Comments are closed.