19. marts 2024

Mogens Krogh og Stefan Nymann Håkansson er den nye trænerduo for Nordvest FCs 2. divisionshold.

I sidste måned fortalte Thomas Maale, at han ikke bliver som cheftræner for Nordvest FC og siden da, har klubben været på udkig efter en ny cheftræner. Og han er nu fundet. Det bliver den nuværende målmandstræner og sponsorkonsulent i klubben, Mogens Krogh.

Som ny assistenttræner har klubben valgt den nuværende U-15 cheftræner Stefan Nymann Håkansson.

Krogh og Håkansson overtager fra 1. juli i år og de har begge indgået en to-årig aftale med Nordvest FC.