28. marts 2024

SFs gruppeformand og 1. viceborgmester, der her ses bag rattet i en golfbil med Prinsgemalen, slipper nu rattet og dropper sit kandidatur til kommunalvalget. Foto: Michael Johannessen.

SFs gruppeformand og 1. viceborgmester, der her ses bag rattet i en golfbil med Prinsgemalen, slipper nu rattet og dropper sit kandidatur til kommunalvalget. Foto: Michael Johannessen.
1. viceborgmester og gruppeformand i SF Louise du Plessis de Richelieu, stiller ikke op til kommunalvalget til november.

Louise du Plessis de Richelieu har siden sidste valg været voldsomt kritiseret af især socialdemokraterne, Enhedslisten og Fagbevægelsen, som ikke har set med milde øjne på, at hun sammen med resten af SF indgik konstitureringsaftale sammen med de borgerlige partier på valgnatten for snart fire år siden. En handling, som Socialdemokraterne endnu ikke har tilgivet og som mange af SFs vælgere fra dengang, fortsat er skuffede over.

Den afgående spidskandidat begrunder sin beslutning med en blanding af politiske overvejelser og hensynet til sit privatliv:

– I en situation, hvor de øvrige venstrefløjspartier og store dele af fagbevægelsen i Holbæk har vist, at de ikke vil deltage konstruktivt i det omstillingsarbejde, som er nødvendigt, hvis vi skal have råd til den velfærd, vi ønsker, er min grænse overskredet for, hvor meget jeg – med 3 børn mellem 1 og 10 år – vil lade bøvl og negativitet og mange, lange møder belaste familielivet. Samtidig glæder jeg mig over, at Agnete og Jørn vil videreføre SFs arbejde i byrådet.

Ny spidskandidat fundet
SFs nye spidskandidat bliver i stedet Agnete Dreier, som også bliver ny gruppeformand for SF.

Med Agnete Dreier som ny nr. 1 på SFs kandidatliste bliver Jørn Christensen nr. 2. SF offentliggør senere på sommeren sin endelige kandidatliste.