28. marts 2024

Flot og professionel indsats fra tjener, læge, frivillige akuthjælpere og ambulancefolk , da en ældre mand fik et ildebefindende ved Spisestedet Orø nær Næsby. Foto: Jesper von Staffeldt.

Flot og professionel indsats fra tjener, læge, frivillige akuthjælpere og ambulancefolk , da en ældre mand fik et ildebefindende ved Spisestedet Orø nær Næsby. Foto: Jesper von Staffeldt.

Overskriften kan måske støde nogen, men der er alvor bag ordene. For bliver du akut syg, så er Orø nok et af de bedste steder at blive det i Danmark.

Det så Deres udsendte i praksis i dag på Spisestedet Orø ved Næsby. Der var alt optaget og der var varmt både i teltet , og udenfor Spisestedet. En varme der kom bag på mange, for det er kun 14 dage siden at talte jo talte om frostgrader, og om hvornår foråret endelig kom.

En af gæsterne satte sig ud i solen for at nyde det gode vejr, og den varme sol kombineret med at gæsten sikkert har fået for lidt væske, gjorde han pludselig fik et ildebefindende og faldt om.

En af medarbejderne kunne give akut førstehjælp og to andre gæster ringede henholdsvis til 112 og øens læge.

Efter 7 minutter var øens læge, Carsten Roug, på pletten og 1 minut efter dukkede den første frivillige akuthjælper op og derefter kom to til “trip, trap, træsko.”.

Knap ti minutter efter dukkede ambulancen fra fastlandet op.

Det viste sig tilsyneladende kun at være et ildebefindende , så historien endte lykkeligt. Flot indsats fra tjeneren, akuthjælperne, lægen og ambulancefolkene. Så sagt lidt humoristisk med et stænk alvor i: Har du et lidt skrøbeligt helbred, så slå dig ned på Orø.

1 thought on “Får du et ildebefindende, så få det på Orø

  1. ja der er kanon hjælp at få her på orø så jeg er glad for jeg bor på orø
    mange knus til alle frivillige hjælper, læge, og folk der bare hjælper godt vi har jer

Comments are closed.