28. marts 2024

I denne uge er politiet over hele landet ude og måle hastigheder, også i Holbæk-området.

Da politiet var ude med laser-måleren i vores område, blev flere trafikanter mål til at køre stærkere end tilladt.

På Skovvejen i Mørkøv blev der sigtet 15 trafikanter i 16 sager. En af trafikanterne kørte så stærkt, at der bliver tale om en betinget frakendelse af kørekortet.

På Skovvejen i Regstrup blev tre trafikanter taget i at køre for stærkt.

På samme vej, men ved Vipperød blev der også taget tre trafikanter, som havde foden får tungt på speederen.

På Roskildevej i Holbæk blev seks trafikanter i går taget i at køre for stærkt og da betjentene målte hastigheder på Hvalsøvej i St. Merløse, var der 9 trafikanter som blev noteret i ti sager. En trafikant står til en betinget frakendelse af kørekortet.

Kontroller fortsætter
Hastighedskontrollerne er udført med laser-målerapparatur og vil fortsætte nye steder steder og tidspunkter i Midt- og Vestsjællands politikreds i resten af ugen, oplyser politiet.