Nederlag til Nordvest FC

Forårets første kamp for Nordvest FC gik ikke som man kunne have håbet.

Fredag aften var det lokale 2. divisionshold Nordvest FC på besøg i Hvidovre i den første kamp i forårssæsonen. Hvidovre ligger nr. 1 i den samlede stilling i 2. division øst, og at det ikke er tilfældigt, fik man syn for på Kæmpernes Arena i Hvidovre.

Det var hjemmeholdet, som leverede kampens første mål. Det skete da Mallik Conradsen skød bolden i Nordvest mål og dermed sendte sit hold foran 1-0.
Syv minutter efter udbyggede Hvidovre føringen på et mål af Mikkel Knudstrup.

Mens NVFC havde svært ved at stille noget op mod det godt spillende Hvidovre-mandskab, så sørgede hjemmeholdet for endnu et mål 34 minutter inde i 1. halvleg af Marc Olsen.

De to hold kunne dermed gå til pause med stillinge 3-0 til Hvidovre.

Der var ikke engang gået et minut af 2. halvleg, før Hvidovres Asad Corlu sendte bolden forbi Nordvests målmand til 4-0.

Og så var luften ligesom også gået af ballonen. Resten af kampen var noget rodet og kedelig og hverken hjemmeholdet eller gæsterne formåede at score i de resterende 44 minutter.

Dermed endte kampen med en 4-0 sejr til Hvidovre og det glædede formentlig størstedelen af de 803 fremmødte tilskuere.

Skriv et svar