Påsken slutter med dejligt vejr

Efter en kedelig start ser påsken ud til at slutte med godt vejr. Foto: Martin Hirtreiter (CC BY 3.0)
De første påskedage har vejrmæssigt ikke været de allerbedste. Men det råder moder natur nu bod på.

Langfredag har budt på overskyet vejr og sne. Påskelørdag kan også byde på lidt sne og dagtemperaturer lige over frysepunktet. Og så skulle det også være slut med sneen i påsken.

1. påskedag ser ud til at starte skyet, men omkring middagstid vil solen komme frem og temperaturen vil komme op omkring 3 plus grader. 2. påske dag byder på solskin og temperaturer på op til 5 plus grader.

– Haveejerne skal være opmærksom på, at selvom solen titter frem i de kommende dag, så er der altså fortsat nattefrost og det bliver ved et godt stykke tid endnu, siger Jesper Christensen fra VejretOnline.dk

Kigger vi lidt længere ud i fremtiden, så ser det gode vejr ud til at fortsætte både tirsdag, onsdag. Torsdag kan der godt komme skyer igen.

Skriv et svar