19. april 2024

Nu kan man leje en motorbåd og tage hele familien med på ferie på fjorden. PR Foto.

Nu kan man leje en motorbåd og tage hele familien med på ferie på fjorden. PR Foto.

En ny ferieform er kommet til Holbæk – lej en moderne motorbåd og hold ferie på fjorden.

Med økonomisk støtte fra EU tilbyder Holbæk-virksomheden Fjordland.dk, som de første og eneste i Danmark, nu udlejning af moderne motorbåde til feriebrug i Danmark.

Bådene er på omtrent samme størrelse som en pæn stor campingvogn. Der er plads til 6 sovende gæster og indeholder alle moderne og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. De kan lejes på ugebasis eller efter særlig aftale, de kan sejles af alle over 18 år også uden særlige forkundskaber eller certifikater.

Ferieformen har i flere år været en success i andre europæiske lande, også i vores nabolande, så er det først nu, at samme fornøjelse er mulig herhjemme.

Udgangspunktet for sejlturen er enten Holbæk eller Roskilde, og alle bliver grundigt instruret i betjening af båden, sikkerhedsregler, hensyntagen til fjorden, gængse sejladsregler.

Sejladsen foregår i Isefjorden og Roskilde Fjord, der med sine rolige farvande passer godt til denne ferieform. Her kan man nyde den smukke natur, de utallige små vige, holme, skrænter, bugter, strande og øer og bade i noget af Europas reneste badevand.

Den moderne indretning af bådende er perfekt til familieferien. PR Foto.

Bylivet er lige indenfor rækkevidde
Hvis man ind i mellem også vil opleve bylivet, så byder 22 havne velkommen. Både Isefjorden og Roskilde Fjord har mange hyggelige historiske byer, der har noget at tilbyde for hele familien.

Og hvis man vil lidt længer ind i landet, så tilbyder Fjordlandet.dk udlejning af foldecykler. Med cyklerne er der f.eks. mulighed for at besøge Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk, Roskilde Domkirke, Sommerland Sjælland eller hvad med en cykeltur rundt på Isefjordens Perle, Orø.

Moderne indretning
Bådende stikker ikke dybere end 45 cm og har en 30 HK motor. Perfekt til fjordene og nemme at sejle for enhver.

Det danske sommervejr er kendt for at være omskifteligt og det er der taget højde for i indretningen af bådende. Der er soldæk på taget hvor madrasser og kopholder, som får tankerne hen på badeferie, og indendørs er der f.eks. fladskærms TV og WI-FI. Man kan selvfølgelig også hygge sig med et spil Ludo eller en god bog, mens man nyder udsigten.

Fjordene har et rigt og alsidigt dyreliv. Man kan selv gange sin fisk til grille, eller stryge rejer og pille dem på bådens ‘terasse’.

Har du fået lyst til at prøve? – så se mere på www.fjordland.dk.