28. marts 2024

En 22-årig lastbilchauffør er blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en færdselsulykke, hvor en 81-årig kvindelig cyklist blev dræbt. Foto: Rolf Larsen

En 22-årig lastbilchauffør er blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en færdselsulykke, hvor en 81-årig kvindelig cyklist blev dræbt. Foto: Rolf Larsen
En 22-årig mand mand blev mandag dømt for uagtsomt manddrab, for et færdselsuheld sidste sommer, der kostede en 81-årig kvinde fra Holbæk livet.

Ulykken skete kort efter klokken 16, den 11. juli sidste år i krydset Skagerakvej/Rørvangsvej, da en lastbil, ført af den dengang 21-årige mand, svingede til venstre til Rørvangsvej og ramte den 81-årige kvinde, som kom cyklende ad Skagerakvej på cykelstien.

Kvinden røg ind under lastbilen og blev dræbt.

Lastbilchaufføren blev meget chokeret over ulykken og blev kørt til behandling på sygehuset.

Politiet sigtede chaufføren for overtrædelse af færdselsloven og uagtsomt manddrab.

Sagen blev afgjort i retten i mandags og ifølge dagbladet Nordvestnyts tirsdagsudgave, blev den nu 22-årige lastbilchauffør idømt 20 dagbøder af 200 kroner og frakendt kørekortet i et halvt år.

Den 22-årige ankede dommen.

Læs også:
Kvindelig cyklist dræbt i færdselsuheld(11.07.2012)
Lastbilchauffør var 21 år (12.07.2012)
21-årig chauffør sigtet for uagtsomt manddrab (20.07.2012)