28. marts 2024

Søren Kjærsgaard glæder sig over 119 statslige arbejdspladser flytter til Holbæk. Arkvfoto: Jesper von Staffeldt.

Søren Kjærsgaard er fortsat Venstres spidskandidat til Kommunalvalget i november. Arkvfoto: Jesper von Staffeldt.
Venstre har besluttet hvem der er partiets kandidater ved det kommende kommunalvalg. Søren Kjærsgaard er fortsat partiets borgmesterkandidat.

Tirsdag aften var 98 medlemmer af Venstre samlet i Kuben på Holbæk Seminarium for at indplacere partiets 24 kandidater på listen.

På mødet fik de forskellige kandidater mulighed for at præsentere sig selv inden medlemmer skulle bestemme, hvor på listen kandidaterne skulle stå. Venstre har sideordnet opstilling, hvilket betyder, at det alene er de personlige stemmer, der betyder noget.

Holbæks nuværende borgmester blev allerede på et møde i november sidste år valgt som spidskandidat.

– Det er et utroligt stærkt hold, som vi stiller op med til valget i november. Jeg er meget glad for, at så mange af de nuværende byrådsmedlemmer og så mange nye har givet tilsagn om at stille op. Det føles som en god opbakning til den politik, som vi har ført de seneste år, siger Søren Kjærsgaard.

Også vælgerforeningens formand, Mogens Jensen, er glad for Venstres liste:

– Det er dejligt, at så mange vil stille op. Vi har fået et stærkt kandidatfelt med en god geografisk dækning af hele kommunen. Det har været positivt at være rundt og tale med potentielle kandidater, der alle har været tilfredse med Venstres politik i Holbæk, men nogle har naturligvis måtte sig nej til at stille op af forskellige årsager. Vi glæder os nu til at komme i gang med valgkampen, siger formand for vælgerforeningen Mogens Jensen.

Venstres kandidater er:

1. Søren Kjærsgaard, borgmesterkandidat.
2. Kurt Næsted
3. Bjarne Kongsted
4. Pernille Kruse
5. Christian Ahlefeldt
6. Mathias Frosz (kandidat for Venstres Ungdom)
7. Mogens Jensen
8. Maria Fris
9. Willy Lisby
10. Rasmus Brandstrup Larsen
11. Mai-Britt Dyreholt
12. Søren Stavnskær
13. Søren Harbo Rasmussen
14. Kim Tolstrup
15. Rolf A. Rasmussen
16. Mette Due Rasmussen
17. Pernille Helveg
18. Flemming Christensen
19. Anette Hestbek
20. Morten Bjørn Nielsen
21. Leif Johnsen
22. Erik Fuchs
23. Leif Hansen
24. Marie-Louise Jensen
25. Carsten B. Hansen

1 thought on “Venstre klar med partiets byrådskandidater

  1. Senere i dag bringer Holbaekonline.dk den første del af et videointerview med borgmester Søren Kjærsgaard , hvor vi spørger borgmesteren om bl.a. branding af kommunen, Rosencenteret, Holbaek have…
    2.del handler om bl.a. Forenede Care

Comments are closed.