SuperBrugsen i Jyderup lukker

SuperBrugsen i Jyderup holder åbent for sidste gang den 23. marts. Foto: Rolf Larsen.

Kunderne i SuperBrugsen i Jyderup må fremover tage til Svinninge eller også må de handle i et af byens andre supermarkeder.

Den lokale SuperBrugsen lukker nemlig lørdag den 23. marts kl. 17.00.

Udover brød, mælk samt et udvalg af frugt og grønt, bliver der ikke længere leveret varer til butikken. Og fra 18. marts vil det heller ikke blive leveret.

Da Holbaekonline.dk lagde vejen forbi butikken fredag eftermiddag – et par dage efter personalet var blevet orienteret om lukningen, var der mange sympatitilkendegivelser til personalet fra kunderne og ønsker om, at de må finde et andet arbejde.

Skriv et svar