19. marts 2024

For knap en uge siden kunne vi fortælle, at den private beskæftigelsesaktør Kompetenceporten er gået konkurs. Men nu åbner Holbæk-afdelingen igen.

Den private beskæftigelsesaktør Kompenteceporten der gik konkurs i sidste uge genåbner afdelingen i Holbæk med ny ejer. Den nye ejer fortsætter med de aftaler Jobcentret har med Kompetenceporten om beskæftigelsesopgaver for borgere på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering.

Allerede i går gik Kompetenceportens medarbejdere igang med at kontakte alle berørte kursister, som alle vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Hvis man allerede er i en virksomhedspraktik eller løntilskud formidlet gennem Kompetenceporten, vil Kompetenceportens konkurs og efterfølgende genåbning af Holbæk afdelingen ikke have nogen betydning og man skal stadig møde frem. Det gælder også hvis man er i revalidering eller eller på sygedagpenge og er delvist raskmeldt, oplyser Holbæk Kommune.

2 thoughts on “Kompetenceporten genåbner i Holbæk

  1. Det er jeg glad for at høre, at de åbner igen. Det var et super sted, og kan fortælle at jeg fik meget hjælp derfra. De er knald dælme dygtige og fik mig igennem en sygeperiode årsaget af stress med tilhørende depression oveni. Så herfra “thumbs up”.

  2. Jeg har også gode erfaringer med kompetenceporten: Seriøse, dygtige og simpelthen gode og ligefrem venlige…

Comments are closed.