Lasse Sømmergaard vender hjem til Nordvest FC

Lasse Sømmergaard redder bolden under den første playoff kamp mod Blokhus i 2011 om oprykning til 1. division. Det var netop den glippede oprykning, der fik Lasse Sømmergaard til at rykke til FC Fyn. Nu er han tilbage hos Nordvest FC. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Lasse Sømmergaard vender tilbage til sin barndomsklub.

I sidste uge gik 1. divisionsklubben FC Fyn konkurs. Dermed blev holdets målmand, Lasse Sømmergaard ledig på markedet. Da Nordvest FCs målmand Lasse Krogh stort set samtidig stoppede på NVFC – så var der en åben plads, Lasse Sømmergaard passende kunne få.

Lasse Sømmergaard startede sit fodbold-liv i Holbæk og spillede her indtil han i sommeren 2011 søgte nye græsgange efter det ikke lykkedes Nordvest FC at rykke op i 1. division. Lasse Sømmergaard fik plads mellem stængerne hos FC Fyn (som på daværende tidspunkt rykkede ned i 2. division), hvor han spillede indtil holdet i sidste uge gik konkurs.

Med tilgangen af Lasse Sømmergaard, så er der fundet et supplement til Nicklas Dannevang, der har stået rigtig godt i efterårssæsonen.

Nordvest FC og Lasse Sømmergaard har indgået en aftale frem til sommer.

Skriv et svar