28. marts 2024

Søren Kjærsgaard glæder sig over 119 statslige arbejdspladser flytter til Holbæk. Arkvfoto: Jesper von Staffeldt.

– Vi kan spare adskillige millioner på rengøringsområdet, sagde borgmester Søren Kjærsgaard efter valget af Forenede Service A/S. Arkvfoto: Jesper von Staffeldt.
Det var penge, der fik de lokale byrådspolitikere til at vælge Forenede Service A/S til at stå for rengøeringen i stedet for kommunen selv.

Som vi har beskrevet i en række artikler på Holbaekonline.dk, så har Forenede Rengøring A/S problemer med at gøre ordentlig rent i kommunens ejendomme, herunder skoler og dagtilbud.

Forenede Rengøring A/S overtog rengøringen 1. marts 2012 efter en udbudsrunde.

En glad borgmester
Da et flertal i byrådet i efteråret 2011, efter indstilling fra administrationen, valgte Forenede Service A/S blandt de ti leverandører som var med i opløbet om at overtage rengøringen, sagde borgmester Søren Kjærsgaard (V):

– Jeg er rigtig glad for resultatet af dette udbud, som jeg ser som en stor gevinst for Holbæk Kommune. Der vil fortsat blive gjort rent i de kommunale bygninger, samtidigt med at vi kan spare adskillige millioner på rengøringsområdet.

Og det er netop de ‘adskillige millioner’, som var politikernes begrundelse for, at det ikke længere var kommunen selv, men Forenede Service A/S, der skulle stå for rengøringen af kommunens ejendomme. Forenede Service A/S tilbud blev betegnet som ‘det økonomisk mest fordelagtige tilbud i forhold til pris og kvalitet’.

Ifølge tal fra dengang betød overdragelsen af rengøringen til Forenede Service A/S at kommune fra 2013 årligt ville 17 millioner kroner, mens besparelsen i 2012 skulle være på mellem 8-10 millioner kroner.

Tema: Kvalitetskontrol afslører: Forenede Service A/S kan ikke gøre ordentligt rent